Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er den bedst egnede og mest effektive behandling af OCD og angst. Derfor anbefales denne behandlingmetode bl.a. af Angstforeningen og OCD-foreningen. Sundhedsstyrelsen fremhæver ligeledes kognitiv adfærdsterapi i deres retningslinjer for behandling af OCD og angstlidelser. Kort fortalt er kognitiv adfærdsterapi kendetegnet ved at man arbejder med tænkningen (det ’kognitive’) og med handlinger (adfærden). Man hjælpes til at genkende katastrofetanker og lærer at modarbejde dem, og der arbejdes med den adfærd, der vedligeholder og forværrer lidelsen.

Det er kendetegnende for kognitiv adfærdsterapi, at det foregår i et tæt samarbejde mellem psykolog og klient. Det vil hele tiden være klart for dig, hvad det er vi gør, og hvorfor vi gør det. Du vil også hele tiden have muligheden for at sige til og fra. Mange kan være lidt splittede i forhold til at arbejde med deres angst/OCD, fordi det indebærer at gøre op med nogle strategier, der egentlig føles trygge og velkendte. Derfor er det vigtigt at vi sammen tager udgangspunkt i, hvor du er lige nu, og arbejder i et tempo som du er tilpas med. Nogle gange indebærer det at vi tager meget små skridt, mens vi andre gange kan gå hurtigere frem.

Det vil i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt med et kortere behandlingsforløb på 5-15 sessioner. Er man hårdt ramt af angst/OCD, eller hvis der arbejdes med flere forskellige problemstillinger, kan der være behov for længere forløb.

Nyere retninger
Gennem de seneste 10 år, har nyere retninger indenfor kognitiv adfærdsterapi vundet mere og mere frem. De går bl.a. under navne som:

  • Metakognitiv Terapi
  • ACT
  • Compassion Focused Therapy (medfølelsesfokuseret terapi)

Måske har du også hørt om ’Mindfulness’. Det er ikke en terapiretning som sådan, men en metode, der indgår i forskelligt omfang i ovennævnte retninger, og ligeledes kan anvendes sammen med traditionel kognitiv adfærdsterapi.

Jeg har gennem kurser og bøger videreuddannet mig indenfor ovenstående retninger, og gør ofte brug af dem. I nogle tilfælde giver det bedst mening at anvende de nyere retninger som den gennemgående tilgang – f.eks. ved meget bekymringsdrevet angst, eller ved OCD hvor tvangstanker er det dominerende problem. Andre gange anvender jeg metoder fra de nyere retninger som supplement til den traditionelle kognitive adfærdsterapi.