Alt for mange mennesker slås med angst i dagligdagen. For nogle er det meget invaliderende og påvirker mange områder af livet. For andre er det mindre udtalt, men stadig noget der står i vejen for, at man fuldt ud lever det liv man ønsker at leve.
Heldigvis er der gode psykologiske behandlingmuligheder ved angst, og langt de fleste mennesker med angstproblemer kan slippe fri af angsten med den rette behandling. Desværre er der alt for mange med angst, der ikke søger professionel behandling. Det kan måske skyldes at det er svært at tage skridtet, at man synes det er pinligt at åbne op om, eller man ikke ved hvem man skal tage kontakt til. Det kan også skyldes at man tidligere har forsøgt behandling, som måske ikke har hjulpet og man derfor har mistet troen på det.
Hvis angsten behandles med kognitiv adfærdsterapi af en erfaren angstbehandler, vil den angstramte i langt de fleste tilfælde opleve tydelig bedring – enten så man helt bliver fri af angsten, eller så den fylder meget mindre, og ikke styrer ens liv på samme måde som tidligere.
Hvis angsten ikke behandles vil den ofte blive værre med tiden, og det kan blive sværere at komme den til livs.
Den mest effektive behandling opnås ved at behandlingsforløb og metoder er tilpasset den specifikke angstproblematik der arbejdes med. Det er derfor vigtigt at psykologen har et godt kendskab til de forskellige angstlidelser, har erfaring med at genkende de dynamikker der vedligeholder angsten hos den enkelte, og kan tilpasse behandlingen derefter.
Nedenfor kan du læse om de mest almindelige typer angstlidelser.
Man kan dog godt have elementer fra flere forskellige angstlidelser, og man kan også godt have angstproblemer, som ikke passer til nogen af beskrivelserne.
Enkelfobi:
Den mest almindelige angstlidelse. Man oplever angst når man udsættes for bestemte ting eller situationer – eller blot ved tanken om dem. Det kan være rigtig mange forskellige ting der udløser angsten, men de mest almindelige er bestemte dyr (f.eks. edderkopper, slanger, mus, fugle, hunde), højder, mørke, flyvning, nåle, blod og tandlægebesøg.
Selvom angsten er afgrænset til bestemte ting, kan den alligevel ofte være meget generende og opleves begrænsende for det liv man gerne vil leve. I nogle tilfælde kan udsættelse for den angstfremkaldende ting udløse et panikanfald (se nedenfor).
Panikangst:
Denne angstlidelse er kendetegnet ved, at man oplever tilbagevendende anfald af pludselig voldsom angst – et såkaldt panikanfald eller angstanfald. Anfaldene kommer ofte ’ud af det blå’, men kan være udløst af stress og/eller bekymringer.
Panikangst er oftest ledsaget af tydelige og ubehagelige kropslige symptomer, såsom hjertebanken, svimmelhed, kvælningsfornemmelse, sveden og rysten. I mange tilfælde giver disse symptomer anledning til frygt for hjerteanfald, besvimelse eller at blive sindssyg.
Agorafobi:
Ved agorafobi opleves typisk angst i situationer der opleves fastlåste – det vil sige hvor man ikke kan komme hurtigt væk, hvis man pludselig skulle få det dårligt (få angstanfald). Det kan være sådan noget som menneskemængder, tog, bus, elevator, møder, restauranter m.m.
Har man agorafobi kan man også have svært ved at være væk hjemmefra – jo længere væk, jo sværere – da man gerne vil kunne komme hurtigt hjem, hvis nu man skulle få angstanfald. Det kan ligeledes være svært at være alene, da der så ikke er nogen til at hjælpe, hvis man skulle få det dårligt.
Mange med agorafobi gør meget for at undgå ovennævnte situationer. Det kan betyde at man ikke så ofte oplever angst, men til gengæld bliver ens liv meget begrænset, og det går markant ud over livskvaliteten.
Socialfobi:
Personer med socialfobi er meget optaget af, hvad andre tænker om dem. Dette gør det meget svært at være sammen med andre mennesker. Det kan dog være lidt forskelligt hvilke typer sociale situationer, der især giver problemer.
Når en person med socialfobi skal deltage i en udfordrende social aktivitet (f.eks. en fødselsdag, et møde eller en frokostpause), vil han/hun typisk opleve ’forventningsangst’ allerede inden det sociale starter. Når den sociale situation er i gang, er man meget fokuseret på, hvordan man bliver opfattet af andre. Man er bange for at andre tænker noget dårligt, og man er typisk bange for at komme til at gøre noget pinligt eller sige noget dumt. Angsten fylder så meget, at det gør det svært at opføre sig naturligt i situationen, og mange oplever at kroppen reagerer med rødmen, rysten på hænderne, sveden eller andre generende angstsymptomer.
Ligesom ved agorafobi, er der mange med socialfobi, der ofte undgår sociale situationer, for at spare sig selv for det ubehag det medfører.
Problemet er, at det så i stedet går ud over livskvaliteten. Personer med socialfobi har nemlig typisk et stort ønske om at være sammen med andre mennesker (hvis det ikke var for angsten).
Helbredsangst:
Personer med helbredsangst er plaget af angst for at fejle noget alvorligt. Typisk vil det være en eller flere specifikke lidelser man frygter, såsom kræft, sclerose eller hjertelidelse. Man bruger ofte meget tid på at læse om sygdommen på nettet og tjekke sig selv for symptomer. Nogle går meget til lægen, men lader sig kun kortvarigt berolige af lægens undersøgelser. Andre undgår lægebesøg, fordi de frygter at få bekræftet deres værste bekymringer.
Generaliseret angst:
Generaliseret angst er kendetegnet ved overdrevne bekymringer og grublerier. Bekymringerne fylder så meget, at de stjæler energi og overskud fra de ting, som personen egentlig ønsker at bruge sit liv på. Bekymringerne medfører fysiske problemer såsom spændinger i kroppen, maveproblemer, hjertebanken m.m., og ofte fører de til søvnproblemer.
Det er kendetegnende for Generaliseret angst, at bekymringerne handler om mange forskellige ting, som f.eks. eget og andres helbred, økonomi, små og store ulykker der kunne ske, krig, klima osv.
PTSD:
PTSD er en angstlidelse, der nogle gange udvikles hos personer, der har været udsat for traumatiske begivenheder. Det kan f.eks. være trafikulykker, vold, seksuelle overgreb, andre ulykker, naturkatastrofer og lignende. PTSD ses ofte hos soldater, der har været i krig, men det er en udbredt misforståelse, at PTSD kun er noget man ser hos folk der har været i krig.
Personer med PTSD er ofte plaget af genoplevelser, hvor man f.eks. hele tiden bliver mindet om traumet, selvom man forsøger at lade være at tænke på det. Genoplevelser kan også være i form af mareridt eller såkaldte ’flashbacks’. Når man genoplever traumet medfører det voldsomt ubehag og det kan derfor være meget invaliderende.
Et andet typisk problem ved PTSD er ’forhøjet alarmberedskab’, som gør at personen med PTSD har meget svært ved at finde ro og slappe af. Det forhøjede alarmberedskab kan medføre at man ofte er meget på vagt overfor omgivelserne og mange bliver irritable og opfarende – måske med tendens til voldsomme vredesudbrud. Ligeledes kan det være svært at falde i søvn om aftenen og man kan opleve at søvnen blive overfladisk og afbrudt og man derfor aldrig føler sig ordentligt udsovet.